Minister mørklægger sag om iransk parcelhus i København: »Meget mærkværdigt«

For ti måneder siden satte to ministre Imam Ali Moskeen, der ligger i Københavns nordvestkvarter, under lup. Det skete i kølvandet på nye afsløringer om moskeens bånd til præstestyret i Iran. Alligevel har ingen af dem siden fremlagt nogen afgørelser om eller sanktioner mod moskeen. Den ene af sagerne er endda blevet mørklagt »af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser« over for Iran. Flere politikere anklager derfor regeringen for, at undersøgelserne har været spild af tid og ikke har ført nogen vegne. »Der er ikke sket noget som helst. Vi er simpelthen nødt til at få løst det her problem. Alt andet er uholdbart,« siger Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Han bliver bakket op af Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. »Man ser gennem fingre med alle de ting, som er kommet frem om forbindelsen til Iran,« siger han. Samtidig kan Berlingske tirsdag lægge nye afsløringer frem om moskeens tilknytning til Den Iranske Ambassade. Heriblandt, at moskeens formand og imam, Sayed Mohammed Mehdi Khademi, ifølge interne dokumenter hos Udenrigsministeriet har været tilknyttet Den Iranske Ambassade fra 2001-2015. Derudover har samme imam i årevis boet i et parcelhus, der er finansieret af milliongaver fra donorer i Iran og ejet af Den Iranske Ambassade. Det får Iran-forsker Rasmus Elling fra Københavns Universitet til at konkludere, at moskeen er direkte tilknyttet Iran. »Der kan ikke længere være nogen tvivl om, at der er en forbindelse til styret i Iran,« siger lektor Rasmus Elling. Interne dokumenter knytter imam til ambassade I årevis har Imam Ali Moskeen, der ligger i Københavns nordvestkvarter, været under anklage for at være det iranske præstestyres forlængede arm i Danmark. Sidste år gik kirkeminister Morten Dahlin (V) ind i sagen efter mistanke om, at moskeen havde modtaget skjulte donationer fra Iran. »Jeg har fulgt med i historierne om Imam Ali Moskeen. De rejser spørgsmål om mulige donationer til moskeen, som jeg synes helt på sin plads at få svar på,« lød det dengang fra ministeren. Han bad derfor moskeen om at svare på en række spørgsmål om dens tilknytning til Iran. Berlingske har fået aktindsigt i ministeriets undersøgelse, hvor moskeen afviser enhver forbindelse til Den Iranske Ambassade. »Trossamfundet modtager ikke nogen form for økonomisk støtte eller anden bistand fra den iranske ambassade i Danmark og har i øvrigt ingen nærmere forbindelse til ambassaden,« svarede moskeens advokat, Torben Stenius. Men oplysninger i Udenrigsministeriets interne dokumenter fortæller en anden historie. Sayed Mohammed Mehdi Khademi var tilknyttet ambassaden fra 2001-2015 og har boet i et parcelhus ejet af ambassaden – finansieret af donorer i Iran, viser dokumenter, som Berlingske har fået aktindsigt i. I et skriftligt svar lyder det fra Morten Dahlin, at han er »meget kritisk« over for Iran. Ifølge ministeriet er tilsynssagen fortsat under behandling, og derfor foreligger der ingen afgørelse, selvom der er gået ti måneder siden igangsættelsen. Derudover henviser ministeren til et folketingssvar, hvor han åbner for, at lovgivningen skal skærpes omkring udenlandske donationer til trossamfund i Danmark. Minister mørklægger afgørelse Udover sagen i Kirkeministeriet iværksatte også justitsminister Peter Hummelgaard (S) en anden undersøgelse. Det skete på baggrund af Berlingskes afsløring af imam Khademis bopæl i et parcelhus, der er ejet af Den Iranske Ambassade. »Det er afgørende, at udenlandske og reaktionære kræfter ikke har frit spil til at infiltrere det danske samfund og udbrede propaganda,« lød det dengang fra justitsministeren i et skriftligt svar til Berlingske. Justitsministeriet havde i 2007 givet tilladelse til, at ambassaden måtte købe boligen med den betingelse, at huset blev brugt som bolig for ambassadens ansatte. »Hvis det viser sig, at betingelserne for tilladelsen ikke er opfyldt, er det selvsagt alvorligt, og det kan få konsekvenser. I yderste konsekvens kan det føre til et pålæg til den iranske ambassade om at sælge ejendommen,« skrev ministeren. Berlingske har søgt aktindsigt i alle dokumenter vedrørende dette tilsyn. Det har dog ikke været muligt at få udleveret en afgørelse. Peter Hummelgaard afviser ligeledes at svare på, hvordan sagen er endt. Forklaringen lyder, at det er »af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser«, fordi det vil være i strid med den »fortrolighed, som følger af (...) diplomatisk samarbejde«. Det er dog fortsat Den Iranske Ambassade, der fremgår som ejer af boligen i tinglysningen. Ifølge telefonregistret 118.dk er imam Khademis telefonnummer fortsat tilknyttet parcelhusets adresse. Hans hustru hævder dog i en telefonsamtale med Berlingske, at de ikke længere bor på adressen, men et andet sted i hovedstadsområdet. Hun ønsker ikke at kommentere sagen. Imam Khademi er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser. Politikere savner konkret handling Steffen Larsen fra Liberal Alliance finder det »uholdbart«, at regeringen har valgt at mørklægge sagen om parcelhuset. »Det er meget mærkværdigt. Der er offentligt fokus på sagen, så der bør være gennemsigtighed omkring det,« siger han. Han anklager samtidig regeringen for at skjule, at man har føjet ambassaden i sagen. »Man frygter måske fra regeringen at stå på mål for noget, som embedsmænd har gjort, men vi fortjener at kende til sandheden,« siger han. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne mener ligeledes, at der må være åbenhed i sagen, så længe efterretningstjenesterne ikke har krævet mørklægningen. »Jeg kan ikke se, hvad baggrunden skulle være for det. Det kan sagtens tænkes, at regeringen ikke ønsker at få ud, hvad sagerne har resulteret i,« siger han. Han ærgrer sig mest over, at ingen af tilsynssagerne tilsyneladende har medført sanktioner mod hverken moskeen eller ambassaden. »Hvis det handler om, at ansvaret ligger hos forskellige ministerier, så må man simpelthen blive enig om at gøre noget ved det fælles,« siger han. Ambassade afviser anklager Hverken Imam Ali Moskeen eller imam Khademi er vendt tilbage på Berlingskes henvendelser. I et skriftligt svar afviser Den Iranske Ambassade, at moskeen skulle være knyttet til ambassaden, og at der skulle foregå efterretningsarbejde gennem den. »Ambassaden afviser på det kraftigste den grundløse påstand om, at Imam Ali Moskeen fungerer som en forlængelse af vores diplomatiske mission,« lyder det. »Vores engagement med moskeen afspejler præcis den type forhold, man ville forvente mellem enhver suveræn stats ambassade og dens nationale religiøst-kulturelle institutioner i udlandet – hverken mere eller mindre,« skriver den. Ambassaden har ikke svaret på, hvorvidt imam Khademi fortsat skal bo i parcelhuset. Derudover peger Den Iranske Ambassade på, at anklagerne mod Imam Ali Moskeen som værende en propagandacentral er »grundløse beskyldninger« og udokumenterede, og at moskeen »fuldt ud respekterer danske love og samfundsnormer«. Ligeledes mener ambassaden, at Rasmus Ellings »analyser ofte stemmer overens med dem, der fremføres af Iran-modstandere«, og kritiserer politikerne i artiklen. »Det er beklageligt, at Berlingske fortsat giver taletid til synspunkter fra visse politiske aktører, hvis tidligere og nuværende tilknytninger har vist ringe hensyn til muslimske fællesskaber,« lyder det derudover. Udenrigsministeriet har afvist at kommentere sagen, fordi det vil »kunne skade Danmarks udenrigspolitiske interesser«, hvis ministeriet bryder med »en berettiget forventning hos andre stater om fortrolighed med hensyn til konkrete forhold for deres ambassader«. https://www.berlingske.dk/indland/minister-moerklaegger-sag-om-iransk-parcelhus-i-koebenhavn-meget